Hotel Grimsborgir luksus lejligheder

Populære luksus lejligheder i Syd island

Vi tilbyder førsteklasses luksus indkvartering i det smukke Syd island. Dette er stedet du vil foretrække, hvis du ønsker at din ferie i Island skal være ud over det sædvanlige.  Vores seks luksuriøst indrettede huse er beliggende ved floden Sog, i de skønneste omgivelser. Vi gør vores yderste for at give vores gæster en førsteklasses service og vi er glade for at hjælpe på enhver måde med information om området,  transport, guidede ture, fiskeri eller hvad som helst du behøver at vide, for at dit ophold i Island bliver vellykket.

Vores hotelpensioner ligger i sydvest Island, 45 minutters kørsel fra hovedstaden Reykjavik, 25 minutters kørsel fra Thingvellir Nationalpark og 10 minutters kørsel fra byen Selfoss.

Med bedste ønsker,
Ólafur Laufdal & Kristín Ketilsdóttir

Her finder du os

Vores hotelpensioner ligger i sydvest Island,  25 minutters bilkørsel fra Thingvellir Nationalpark, som er et sted med en meget vigtig historisk, kulturel og geologisk betydning og samtidig et af  de mest besøgte turistattraktioner i Island.

Kør ad hovedvej 1 fra Reykjavik sydpå mod Selfoss, men inden du kommer til Selfoss, tag da vej 35 indtil du når vej 36 og fortsæt herfra indtil du kommer til Hotel Grimsborgir hotelpensioner på venstre side af vejen.

Hvis du har problemer med at finde os er du velkommen til at ringe på (+354) 897 6802

Her finder du os på kortet:

Klik på kortet for at forstørre.

Nærliggende seværdigheder

Thingvellir – Geysir – Gullfoss –Kerid – Hveragerdi –Eyrarbakki – Stokkseyri – Laugarvatn – Vestmannaøerne – Sólheimar

De vigtigste erhverv i Grímsnes sogn er landbrug, servicefag og turisme. Nogle  af indbyggerne arbejder på vandkraftværksstationer, der ligger på floden Sog. Her er der opstået nogle små landsbyer, og i Borg finder man både en skole, et kulturcenter og en butik. Der er et voksende samarbejde mellem lokaldistriktet og Thingvellir kommune omkring uddannelse og socialt arbejde. De tre kirker i Grímsnes sognet er beliggende i Mosfell, Stóra Borg og Búrfell, og der er en mindre kirke i Sólheimar, som er et center for selvhjulpne mentalt handicappede mennesker.

Geotermisk jordvarme bliver i stigende grad udnyttet i området til opvarmning af huse, akvakultur som dambrug,  drivhus gartnerier  og andre erhverv. Grímsnes har det største antal sommer- og feriehuse i hele Island og antallet er stigende.  De kendteste naturseværdigheder i området er Kerid krateret, Seydisholar, skovstrækningen Thrastarskogur samt kraftstationerne på floden Sog.  Kerid og det nærliggende Kerhóll er naturreservater.

Grimsborgir
Luksus hotel lejligheder

Grimsborgir luksus hotelpensioner er opført  ved den smukke flod Sog, beliggende i nærheden af de mest fantastiske naturoplevelser man kan få i Syd island og omringet af maleriske, fredfyldte landskaber. Det ligger kun 45 minutters kørsel fra Islands hovedstad Reykjavik, 10 minutters kørsel fra byen Selfoss og halvanden times kørsel fra Keflavik internationale lufthavn.

Hvert af husene er opdelt i to lejligheder. Den største lejlighed er på 200 m2 med tre soveværelser, et fuldt udstyret køkken, en spiseafdeling, en patio, dagligstue med sydvendte vinduer og en storslået udsigt. Køkkenet har alle moderne faciliteter – ovn, køleskab, mikrobølgeovn, opvaskemaskine – og badeværelset har både badekar og brusekabine. Denne store lejlighed er beregnet til overnatning for seks personer. De mindre lejligheder (studioer) er på hver 56 m2 og indrettet med to dobbeltværelser til fire personer, en dagligstue, køkken og bad med bruser.

Hvert af husene har en udendørs ”jakuzzi” boblebad samt gasgrill på en store terrasse.

Hotelpensionernes hyggelige restaurant er åben daglig og tilbyder et pænt udvalg af hjemmelavede retter både til morgenmad, frokost og middag. Den smagfuldt indrettede restaurant kan rumme 60 siddende gæster. Hvis vejret tillader det kan der arrangeres barbeque middag for større grupper på den store udendørs terrasse.

Priser

Grimsborgir hotelpensioner  omfatter  seks luksuriøse og hyggelige huse der hver  rummer  to  lejligheder med to og fire soveværelser. De er især velegnede for familier og grupper.

Pris pr. person pr. nat: ISK 14.800 / EUR 98.